Moodle Viden

Selvstyret eller guidet læring - det er spørgsmålet

Hvis du giver undervisningsmodtagerne for stor frihed, vil deres personlige udvikling enten blive begravet i deres daglige arbejde, eller de vil bruge den fornødne tid, men ofte på at tilegne sig viden, som ikke er relevant for deres rolle.

mwp_-_artikel2

Skrevet af Jesper Ringgren Mortensen, 15/11/2021

Både det at være for aktivt involveret eller for laissez-faire, når det gælder dine medarbejderes læring og udvikling, kan være en hindring for opnåelsen af både virksomhedens lærings- og forretningsmål. Det er vigtigt at finde den rette balance. Men hvordan?

Glem dine falske antagelser
Hvis du har en ekstremt kontrollerende og styret tilgang, vil du ikke alene opleve, at engagementsniveauet falder, men du vil også skabe en enorm bunke arbejde til dig selv med administration og evaluering af læringen. Nogle kalder dette for guidet læring. Det er det ikke.

Hvis du giver undervisningsmodtagerne for stor frihed, vil deres personlige udvikling enten blive begravet i deres daglige arbejde, eller de vil bruge tiden på at tilegne sig viden, som ikke er relevant for deres rolle. Nogle kalder dette for selvstyret læring. Det er det ikke.

Find den gyldne mellemvej mellem vejledning og selvstændighed
Hvis du giver dine medarbejdere selvstændighed og plads til at lære, gør det dem mere tilfredse, og tilfredse medarbejdere er mere tilbøjelige til at engagere sig i at lære det, der er nødvendigt, for at de kan udføre deres arbejde bedre, men også at forberede sig til fremtiden ved at udforske og udvikle nye kompetencer og interesser.

Du skal stræbe efter en situation, hvor medarbejderne hver især motiveres til at opsøge og lære noget nyt. Jo mere de lærer, jo mere tilfredse vil de være, og jo mere tilfredse de er, jo mere engagerede er de, og jo mere engagerede de er, desto mere vil de stræbe efter at være dygtige til deres arbejde.

Din rolle er således sammen med de enkelte ledere at identificere, hvad dine medarbejdere har brug for at lære, for at de kan udføre deres arbejde bedre, hvad de skal bruge, for at de kan fremme deres karriere og vokse inden for jeres organisation, og dernæst at stille de nødvendige værktøjer, ressourcer og programmer til rådighed for at muliggøre deres faglige udvikling. Dét er guidet læring.

Men du kan ikke nøjes med det. Medarbejderne er nok dem, der har den bedste forståelse af, hvad de vil lære, og hvad de har brug for nu og i fremtiden. Det er en del af din rolle at give dem det miljø, de værktøjer, de ressourcer og det indhold, de skal bruge for i højere grad at tage styringen over deres læring. Dét er selvstyret læring.

De to typer læring supplerer hinanden. Du kan fungere som vejleder og mentor for dit team for at rette læringen ind efter det forretningsmæssige behov, mens du viser dem tillid og giver dem frihed i deres nysgerrighed og tørst efter viden.

Når denne balancekunst mestres, er de potentielle resultater uvurderlige. Bedre fastholdelse, større engagement og højere produktivitet hos medarbejderne, øget innovation og større adræthed i organisationen har en positiv indvirkning på forretningen som helhed, og dette kan ses på bundlinjen.

Gør læring personlig ved hjælp af teknologi
Der findes ikke én universal løsning, der virker for alle, nemlig fordi én ting står klart: Læring skal centreres omkring jeres medarbejdere og sociale interaktioner. Mentorordninger, vejledning, indlevelse i den enkelte medarbejders situation, drøftelser, vurderinger, ros – og alle disse kræver personlig indblanding.

Dog er det afgørende at benytte teknologi til at støtte læringsbehov og sociale interaktioner og til at skabe en ramme, som disse kan udspille sig inden for, så læring og udvikling gøres mere tilgængelig, mere engagerende og mere effektiv. Et ordentligt designet og implementeret LMS kan bidrage stærkt til at støtte dine medarbejderes læring og udvikling. Her er nogle få eksempler:

  • Et LMS kan give ledere overblik over forløb og fremskridt med rapportering og analyse samt give en bedre forståelse af de enkelte medarbejders specifikke behov, så støtten til dem kan målrettes ud fra disse.
  • Det kan bidrage til at fremme samarbejde og videndeling og skabe virkelig gode muligheder for sociale læreprocesser.
  • Det kan fungere som en kommunikationskanal mellem medarbejdere og ledere, hvor der kan udveksles idéer.
  • Det kan give ledere mulighed for at tracke opnåede resultater og medarbjeder mulighed for at få certificeringer og kursusbeviser.

Det er vigtigt, at man ikke betragter guidet læring og selvstyret læring som to særskilte strategier. De to strategier skal kombineres. Men du skal ikke regne med at ramme plet i første forsøg. Du og dine ledere skal også først lære, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

Hvad vi vil foreslå?
Få et online læringsmiljø som Moodle Workplace, der giver jer fleksibiliteten til at udvikle og gøre fremskridt med jeres medarbejdere.

 


Skal vi kontakte dig?  

Book et møde  

Vil du gerne høre og se nærmere om mulighederne med Moodle hos moxis kan du også booke et møde med det samme. På mødet spørger vi ind til jeres behov og viser hvordan Moodle kan hjælpe løse din læringsudfordring.